28,7 pct. af danskere i den arbejdsdygtige alder er ikke i arbejde, og stort set samtlige af disse modtager ydelser fra det offentlige. Det svarere til 1.086.000 personer, og siden 1995 har der konsekvent været mellem 900.000 og 1.000.000 personer uden et arbejde. Ifølge det ”officielle” tal er ledigheden i Danmark 4,2 pct., mens Eurostat vurderer den til at være 7,8 pct. En for stor fokusering på det ”officielle” tal, kan komme til at overskygge den reelle strukturelle udfordring det er, at 28,7 pct. af danskere mellem 15 og 66 år ikke er i arbejde.
I slutningen af januar 2010 skrev jeg en artikel på Økonomia.dk, som desværre ikke kan linkes til på nuværende tidspunkt. I denne artikel forklarede jeg, at ved at stirre sig blind på den officielle arbejdsløshed, der er forholdsvis lav, overses de underliggende strukturelle udfordringer i at langt flere i den arbejdsdygtige alder ikke er i arbejde.
På daværende tidspunkt (2009K3) var 26,5 pct. af danskere i den arbejdsdygtige alder (15-66 årige) ikke i arbejde, mens den officielle ledighed lå på 4,2 pct. (December 2009). Den officielle ledighed har stort set ligget fladt siden og var i november 2010 på 4,2 pct. Dette statistiske tal kaldes for den registerbaserede ledighed, fordi statistikken tager udgangspunkt i dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere registreret ved jobcentrene.
Ud fra dette tal ses en flad udvikling, og det kan derfor se ud som om, at ledigheden er ved at have toppet, efter at have været nede på 1,6 pct. i juni 2008.
For at nå frem til tallet 4,2 pct., finder statistikkerne først ud af hvor mange der egentlig gider/kan arbejde - også kaldet arbejdsstyrken. Hvis en person eksempelvis er på førtidspension vurderes personen ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er knap 238.000 danskere (2010K03).Hvis en person er på efterløn, er personen heller ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er knap 122.000 danskere (2010K03). Disse 360.000 personer, blandt andre, er pillet ud af arbejdsstyrken, og de betragtes altså ikke som arbejdsløse, uanset om de ville være i stand eller ej til at arbejde.
Ifølge arbejdskraftundersøgelsen, som Danmarks statistik udarbejder kvartalsvis, og som Eurostat benytter til at beregne den danske ledighed, er der lige nu 214.000 arbejdsløse i Danmark (2010K03). En stigning fra 181.000 for et år siden. Beskæftigelsen er faldet til 2.699.000 personer fra 2.764.000 i samme periode sidste år. Det giver en officiel arbejdsløshed på 7,4 pct. ((214.000/(2.699.000+214.000))*100%), mens dette tal for et år siden lå på 6,2 pct. Eurostat vurderer arbejdsløsheden i Danmark i november 2010 til at være 7,8 pct., hvilket er en stigning fra 7,2 pct. et år tidligere.
Endnu mere interessant er det at observere den reelle danske arbejdsløshed. Det er den, der regner personer uden for arbejdsstyrken (efterløn, førtidspension, aktivering etc.) som arbejdsløse, og her er tallet 28,7 pct., hvilket er en stigning på over 2 pct.-point over det seneste år. Det svarer til 1.086.000. I årets første kvartal var 1.125.000 personer uden arbejde, hvilket var højeste niveau i de forgangne 15 år.
Hvis en af Danmarks udfordringer er, at flere kommer i arbejde, så er det vigtigt, at det pointeres, at over 1 million danskere mellem 15 og 66 år lige nu ikke har et arbejde. Arbejdsløsheden er ikke 4,2 pct. – Den er 28,7 pct.
