LEDER: 2.500 forskere kan ikke tage fejl, vel? Sådan har man argumenteret for, at FN´s klimapanel nødvendigvis må have ret. Det har været det ultimative argument, det der skulle feje al skepsis og kritik af banen - for der er jo "videnskabelig konsensus"!
Og hvad sker der så? En gennemgang af klimapanelets forudsigelser om Himalaya-gletchernes afsmeltning viser, at den videnskabelige dokumentation for panelets påstand om, at gletcheren kan være væk i år 2035, er tyndere end tynd. Her er "dokumentationen" i al sin pinlige enkelhed:
I 1999 talte en journalist fra det populærvidenskabelige tidsskrift New Scientist med en ukendt indisk forsker på baggrund af en artikel i et indisk dagblad. Denne forsker kom over telefonen med et vildt gæt på, hvordan en evt. afsmeltning af Himalaya-gletcherne ville forløbe. Gættet var ikke underbygget af nogen forskning, men det er ikke desto mindre dette gæt, som ad omveje er havnet i klimapanelets rapport fra 2007 - oven i købet forstærket med en påstand om, at der skulle være 90 procent sandsynlighed for, at gletcherne vil være væk i 2035. Og altså angiveligt understøttet af 2.500 forskere fra hele verden.
Denne enkeltsag betyder ikke, at der nødvendigvis er noget galt med alle påstande fra FN´s klimapanel. Men den dokumenterer, at 2.500 mennesker, selv videnskabelige forskere, meget vel kan udtale sig om ting, som de ikke har den mindste forstand på. Og den viser oven i, at den måde, hvorpå klimapanelet arbejder for at fremskaffe viden og sikre sig opbakning fra et meget stort antal forskere, helt åbenlyst mangler tjekmekanismer, der kan skelne skidt fra kanel, når man er på jagt efter alarmistiske påstande, der kan sikre klimapanelets fortsatte eksistens og de involverede personers levebrød.
Og hvad sker der så? En gennemgang af klimapanelets forudsigelser om Himalaya-gletchernes afsmeltning viser, at den videnskabelige dokumentation for panelets påstand om, at gletcheren kan være væk i år 2035, er tyndere end tynd. Her er "dokumentationen" i al sin pinlige enkelhed:
I 1999 talte en journalist fra det populærvidenskabelige tidsskrift New Scientist med en ukendt indisk forsker på baggrund af en artikel i et indisk dagblad. Denne forsker kom over telefonen med et vildt gæt på, hvordan en evt. afsmeltning af Himalaya-gletcherne ville forløbe. Gættet var ikke underbygget af nogen forskning, men det er ikke desto mindre dette gæt, som ad omveje er havnet i klimapanelets rapport fra 2007 - oven i købet forstærket med en påstand om, at der skulle være 90 procent sandsynlighed for, at gletcherne vil være væk i 2035. Og altså angiveligt understøttet af 2.500 forskere fra hele verden.
Denne enkeltsag betyder ikke, at der nødvendigvis er noget galt med alle påstande fra FN´s klimapanel. Men den dokumenterer, at 2.500 mennesker, selv videnskabelige forskere, meget vel kan udtale sig om ting, som de ikke har den mindste forstand på. Og den viser oven i, at den måde, hvorpå klimapanelet arbejder for at fremskaffe viden og sikre sig opbakning fra et meget stort antal forskere, helt åbenlyst mangler tjekmekanismer, der kan skelne skidt fra kanel, når man er på jagt efter alarmistiske påstande, der kan sikre klimapanelets fortsatte eksistens og de involverede personers levebrød.
