Bertel Haarder og rygeloven

LEDER: Sundhedsminister Bertel Haarder tror ikke på, at passiv rygning er farligt for de passive rygere, og det er sandelig en interessant oplysnin...

Ole Birk Olesen,

12/10/2010

LEDER: Sundhedsminister Bertel Haarder tror ikke på, at passiv rygning er farligt for de passive rygere, og det er sandelig en interessant oplysning. For hvorfor gennemførte regeringen så egentlig rygeloven, der havde som erklæret formål at beskytte ikke-rygere mod den sundhedsfare, som man hævdede, at passiv rygning udgør? Troede man på det dengang og er så blevet klogere siden?

Vi skal ikke her gøre os kloge på den videnskabelige litteratur på området, men blot konstatere, at Haarders betragtninger om den passive rygnings manglende farlighed forekommer intuitivt rigtige - i hvert fald i forhold til de jævnligt fremførte påstande om, at passiv rygning ligefrem skulle være i stand til at slå mennesker ihjel. Landets sundhedsmyndigheder hævder, at hver anden, der ryger dagligt gennem et helt liv, ikke dør af sin rygning, selvom disse rygere inhalerer røgen ufortyndet direkte fra cigaretten. Skulle det så virkelig være dødbringende at inhalere samme røg, når den forinden pustes ud i et lokale og blandes med mange kubikmeter almindelig indeluft til en koncentration, der formentlig ligger på et ekstremt lavt niveau i forhold til de koncentrationer, som rygerne indtager?

Ryge-aktivist og journalist Klaus Kjellerup har ved flere lejligheder og med henvisning til forskningen på området sandsynliggjort, at påstandene om den passive rygnings skadelighed i mange tilfælde er svært dokumenterbare og formentlig langt ude på et overdrev. Det reelle mål synes ikke at være at redde passive rygeres liv, men derimod at gøre livet surt for rygerne gennem alle tænkelige forbud, så de holder op med at ryge.

At det er farligt at ryge er hævet over enhver tvivl, men det ved rygerne jo godt selv. Derfor tør formynderne i bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Folketinget ikke at kræve rygning forbudt, for bredt i samfundet er det accepteret, at folk skal have lov til at ryge med risikoen for at dø af det, hvis det er det, de ønsker. Men kan man derimod hævde, at andre, der ikke har valgt at ryge, også tager skade, så er antirygelobbyens krav straks nemmere at retfærdiggøre.

Hvis Bertel Haarder og regeringen har mandsmod, så tager man nu konsekvensen af sundhedsministerens manglende tro på den passive rygnings skadelighed og afskaffer rygeloven.

Kilde: