LEDER: De Radikales næstformand, Zenia Stampe, fortjener tak, fordi hun så tydeligt har vist, at racismeparagraffen i straffeloven bør afskaffes. Som så mange før hende havde hun til hensigt at bruge paragraffen til med retssystemets hjælp at tryne en person, blot for at hun selv kunne få noget omtale i medierne.
Her er, hvad drabschef i Københavns Politi Ove Dahl sagde, som ifølge Zenia Stampe var så skrap kost, at han burde straffes ved en domstol: ”Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur”. Udtalelsen var møntet på de kriminelle af slagsen, ikke på alle rumænere. Over Dahl ønskede blot at fortælle om et generelt træk for de rumænske kriminelle, som han har fået kendskab til via sit arbejde.
Ville en domstol have dømt ham? Det ved vi ikke, og vi får det formentlig heller ikke afklaret, for Zenia Stampe har nu trukket sin anmeldelse tilbage, efter at Ove Dahl er blevet presset til at beklage. Men det er i og for sig også ligegyldigt. Alene det, at man med loven i hånden har ret til at politianmelde en person, der blot har sagt sin mening om et reelt samfundsproblem, der overvejende knytter sig til udlændinge fra et bestemt land, er helt ude i skoven.
Selv hvis man er enig i, at Ove Dahls udtalelse var grim, så bør tilhængere af et liberalt demokrati også kunne acceptere, at ytringsfrihed ikke kun er friheden til at sige det, der opfattes som pænt. Et samfund af frie mennesker er det bedste, der kan tænkes, men det er ikke et samfund, hvor alle mennesker er smukke og alene synger skønne serenader for hinanden i solnedgangen. Frihed er for alle, også for dem der siger ting, som mange andre ikke bryder sig om at høre.
I de nationer, hvor magthaverne på lidet glorværdige tidspunkter i verdenshistorien har sat sig for at udrydde alt det grimme, har man kunnet konstatere, at samfunds- og menneskelivet i virkelighedens verden blev meget grimmere end i nogen nation, hvor en enkelt racistisk ytring i ny og næ ryger ud gennem sidebenet i den offentlige debat. Derfor: Afskaf racismeparagraffen.
Her er, hvad drabschef i Københavns Politi Ove Dahl sagde, som ifølge Zenia Stampe var så skrap kost, at han burde straffes ved en domstol: ”Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur”. Udtalelsen var møntet på de kriminelle af slagsen, ikke på alle rumænere. Over Dahl ønskede blot at fortælle om et generelt træk for de rumænske kriminelle, som han har fået kendskab til via sit arbejde.
Ville en domstol have dømt ham? Det ved vi ikke, og vi får det formentlig heller ikke afklaret, for Zenia Stampe har nu trukket sin anmeldelse tilbage, efter at Ove Dahl er blevet presset til at beklage. Men det er i og for sig også ligegyldigt. Alene det, at man med loven i hånden har ret til at politianmelde en person, der blot har sagt sin mening om et reelt samfundsproblem, der overvejende knytter sig til udlændinge fra et bestemt land, er helt ude i skoven.
Selv hvis man er enig i, at Ove Dahls udtalelse var grim, så bør tilhængere af et liberalt demokrati også kunne acceptere, at ytringsfrihed ikke kun er friheden til at sige det, der opfattes som pænt. Et samfund af frie mennesker er det bedste, der kan tænkes, men det er ikke et samfund, hvor alle mennesker er smukke og alene synger skønne serenader for hinanden i solnedgangen. Frihed er for alle, også for dem der siger ting, som mange andre ikke bryder sig om at høre.
I de nationer, hvor magthaverne på lidet glorværdige tidspunkter i verdenshistorien har sat sig for at udrydde alt det grimme, har man kunnet konstatere, at samfunds- og menneskelivet i virkelighedens verden blev meget grimmere end i nogen nation, hvor en enkelt racistisk ytring i ny og næ ryger ud gennem sidebenet i den offentlige debat. Derfor: Afskaf racismeparagraffen.
