I torsdags d. 13. sad Firoozeh Bazrafkan på anklagebænken i Århus Byret, anklaget for brud på § 266b, også kendt som racisme-paragraffen. Her er en reportage fra en formiddag i retten.
På den ene side stod denne udtalelse fra Firoozeh, JP 6. december 2011:
For jeg mener også, jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur - hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.
På den anden side stod Straffelovens § 266 b, repræsenteret ved den offentlige anklager PM:
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Som vanligt startede retsmødet med nogle teknikaliteter.
- Anmeldelsesdato: 17. januar 2012
- Gerningssted: Internettet
- Offer: Ikke relevant
- Anklaget under: Straffeloven § 266b
- Anklagede nægter sig skyldig.
Anklageren henviste til tilsvarende domme over Lars Kragh Andersen og Jesper Langballe, samt sagen mod Lars Hedegaard, der i sidste instans blev frifundet ved Højesteret.
Forsvaret hævdede på sin side at have ret til at kritisere en politisk ideologi for de lidelser, den forårsager, og henviste som eksempel til den iranske straffelovs §220, der giver straffrihed for forældre, der slår deres børn ihjel, med konkret eksempler. Loven blev fremlagt i en dansk maskinoversættelse, hvilket fik anklager og dommer til at afvise oversættelsen som ubrugelig, Anklageren anfægtede også relevansen af iransk lov i en dansk retssal, og påpegede at der i Firoozehs oprindelige blogindlæg, der udløste politianmeldelsen, ikke omtaler iranske forhold.
Forsvaret hævdede retten til at ytre sig frit, og henviste til at Firoozeh selv er flygtet fra Iran. Indlægget havde ikke som formå at forhåne muslimer, men at skabe debat om §266b og dens konsekvenser for vores muligheder for at debattere væsentlige emner. Det var ikke ment som et personangreb mod muslimer, men som debatoplæg om islam som politisk ideologi.
Anklageren gennemgik i sin procedure, at der ikke er tale om trusler, derimod om forhånelse / nedværdigelse af muslimer på grund af deres tro, med henvisning til islams grundlag, koranen. Han henviste til de skelsættende domme over Glistrup, der som bekendt ønskede alle 'muhamedanere' ud af Danmark. Anklageren begik en interessant fejl her, idet han sagde at Glistrup havde opfundet ordet som et nedsættende begreb for muslimer. Sandheden er, at ordet er gammelt, og blandt andet blev brugt af Churchill i den ofte citerede førsteudgave af The River War.
Anklageren gik hårdt til spørsgmålet om Firoozeh's intention med indlægget, som han mente var en offentlig støtteerklæring til Lars Kragh Andersen, der på det tidspunkt stod tiltalt for at have forbrudt sig mod den samme paragraf md den samme udtalelse.
Omkring den af Grundloven sikrede ytringsfrihed konsterede Anklageren, at Grundloven med vendingen ”under ansvar for domstolene” giver Folketinget ret til at regulere, hvad der frit må siges, og hvad der er strafbart, hvilket i praksis er gjort med §266b. Dette er også foreneligt med den Europæiske Menneskeretskonvention, der tillader en sådan regulering. Et interessant aspekt er, at det vil være strafbart at sige sandheden, hvis denne sandhed kan opfattes som forhånende eller nedværdigende overfor medlemmer af forskellige minoriteter. Dog er der i praksis en undtagelse for forskere og journalister, der har ret til at offentliggøre forskningsresultater hhv. Citater, der ellers ville overtræde loven. Desuden kan en ytringsforbrydelse, ifølge anklageren, ikke trækkes tilbage.
Anklageren gjorde det også klart, at lovens passus om 'forsæt til udbredelse' til fulde er opfyldt her, i modsætning til sagen mod Lars Hedegaard, der med rette kunne hævde, at han havde forventet at få sine udtalelser til gennemsyn inden en eventuel offentliggørelse. Firoozeh har personligt gjort indlægget offentligt, og det er læst af en bredere kreds, hvilket illustreres af de 328 kommentarer, indlægget har fået hos Jyllands-Posten. Det oprindelige indlæg har ingen referencer til specifikke iranske forhold, f.eks. den § 220 som Forsvaret havde omtalt.
Forsvaret understregede, at der ikke var tale om trusler, og heller ikke nedværdigelse/forhånelse, da indlægget er en happening i et kunstnerisk frirum. Kunstnere skal have ret til at sige ting, der provokerer. Hensigten med indlægget var debat, ikke forhånelse – problemet opstår på sin side, når nogen føler sig nedværdiget eller forhånet af det sagte. Forsvaret bemærkede, at §266b som sådan ikke er i strid med Grundloven, men at grovhedskriteriet i denne sag ikke er opfyldt. Ytringsfriheden må være udgangspunktet, og enhver indskrænkning i ytringsfriheden må tolkes så snævert som muligt. Saglig debat og citater, herunder debat af forholdene i Iran, kan ikke være strafbare.
Anklageren sluttede med en ønsket strafudmåling, og understregede at det vigtigste var at få anklagede dømt, ikke hvor stor straffen skulle være. Dagbøder ville passe ham fint. Og tilføjede, at en såkaldt 'happening' ikke umiddelbart fører til straffrihed for udsagn, andre kan straffes for. Forsvareren replicerede, at en kunstner må have ret til at være grovere end andre, og at indlægget samt den efterfølgende debat var at betragte som kunst.
Firoozeh fik det sidste ord. Hun påpegede, at ytringsforbrydelser faktisk kan tages tilbage, som det var tilfældet med en konkret og ganske detaljeret mordtrussel mod hende selv. Den sag blev frafaldet, fordi den anklagede i forhøret havde sagt, at han ikke mente det. Og sluttede med at understrege, at formålet med hendes indlæg var debat, ikke forhånelse.
Der falder dom i sagen tirsdag d. 18. december kl. 13.
