Den moderne vestlige kultur, der som sit omdrejningspunkt har individet, ytringsfriheden, menneskerettighederne og demokratiet kan føre sin spæde begyndelse tilbage til renæssancen (12-1300 tallet). Renæssancen havde sit fokus på individet og humanismen og gødede som sådan jorden for oplysningstiden (16-1700 tallet), der formulerede de tanker og ideer, som igen lagde grunden til det moderne demokrati og de moderne ideologier. Marxismen/socialismen og radikalismen/modernismen (kulturradikalismen) som opstod i 1800'tallet har således deres rødder i oplysningen og danner selv roden for en kulturstrømning, der opstod sent i 1900'tallet: Multikulturalismen.
Socialismen og kulturradikalismen er historisk personificerede ved de to stamfædre Karl Marx (1818-1883) og Friedrich Nietzsche (1844-1900). De lagde fra hver deres filosofisk erkendelsesteoretiske udgangspunkt afstand til religionen. Begge med udtryk, der er blevet stående op igennem historien som helt centrale for deres tanker. Marx slog således fast at: "Religion er opium for folket!" og Nietzsche at: "Gud er død!".
Imidlertid hvis de to mødte deres åndsbeslægtede - multikulturalisterne - anno 2013, ville det uden tvivl være umuligt for dem at se slægtskabet. For i dagens Europa, ikke mindst i Danmark, arbejder multikulturalisterne, dvs. de venstreorienterede og kulturradikale, for religionens, islams, fremme og implementering i samfundet og giver herunder køb på værdier som menneskerettigheder og ytringsfrihed. Hvis vore to venner - Marx og Nietzsche - derfor udtalte sig
overfor multikulturalisterne om nutidens ekspansive religion, islam, sådan som de nu engang havde for vane at udtale sig om den slags - dvs. med ord som: "Islam er opium for folket" og "Allah er død", så ville de få sig deres livs mest ubehagelige overraskelse. Som en anden inkvisition fra den mørke middelalder ville deres "moderne" åndsbeslægtede nemlig rejse sig og komme efter dem med racismelovgivningen og en helvedsild af internationale racekonventioner og de to ville skyndsomt fortrække til 1800 tallets fred.
Skønt ethvert fornuftigt menneske kan se, at der ikke er skyggen af racisme i de to hypotetiske ytringer ovenfor (hvorfor Marx og Nietzsche selvfølgelig heller aldrig er blevet hængt ud for racisme for deres oprindelige udsagn af deres ellers sygeligt racismeoptagede eftertid), så implicerer islams apologetiske riddere (multikulturalisterne), at det alligevel er racisme, fordi ytringerne retter sig mod islam. På den måde at sætte lighedstegn mellem "islam-kritik" og
"racisme" - mellem islam-kritikere og racister - er, hvad man selvfølgelig må betegne som fuldkomment absurd! Der er således tale om en grov fordrejning af virkeligheden af den slags man ellers kun oplever mellem krigsførende, som i deres propaganda forsøger at fremstille fjenderne som umennesker.
Multikulturalismens brud med den vestlige oplysningstradition
Enhver rigtig multikulturalist vil utvivlsomt påstå at følgende fire citater er dybt krænkende overfor muslimer og Muhammed, og straks dømme racisme uden så meget som at blinke:
1) "han (Muhammed) skar halsen over på fædre og kidnappede døtrene",
2) "han (Muhammed) lovpriser sådanne forhold som forræderi, umenneskelighed, brutalitet, hævn, flerkoneri som alle er fuldkommen i modstrid med det civiliserede samfund",
3) "Allah vil død for enhver - der ikke bekender (sig til) islam",
4) "Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse (...) Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt at vide."
Mange vil muligvis tro at ophavsmændene til citaterne er folk som Lars Hedegaard, Søren Krarup, Jesper Langballe, Mogens Camre o.lign. personager. Dvs. sådanne personer som multikulturalisterne igennem 20-30 år har haft travlt med at kalde for racister og islamofobe på baggrund af udtalelser, der ligner citaterne. Men nej,kære læser, det er det ikke.Ophavsmændene er derimod:
1) Voltaire, en af de allerstørste oplysningstænkere. Almindelig kendt for formuleringen af "sjælen" i ytringsfrihedsprincippet, nemlig med ordene: "Jeg er uenig i det, De siger, min herre, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det!"
2) David Hume en af oplysningstidens store videnskabsteoretikere. I en tid, hvor naturvidenskaben troede, at man kunne erhverve sig sikker/absolut viden, formulerede Hume induktionsproblemet og gjorde dermed op med en næsegrus forherligelse af naturvidenskaben og skabte rum for kritiskhed også overfor videnskab.
3) Edvard Brandes bror til Georg Brandes. Med til at grundlægge Dagbladet Politiken og medstifter af partiet Det Radikale Venstre. Formuleringen ovenfor har Brandes lagt Muhammed i munden i sit skuespil: "Muhammed".
4) Karen Blixen. En af dansk litteraturs største forfattere og et nationalt klenodie.
Der er således tale om højt anerkendte historiske personer, der repræsenterer oplysning, demokrati, ytringsfrihed, smag og kvalitet. Det er personer som multikulturalisterne historisk identificerer sig med og opfatter som deres åndelige basis. Mange andre af den vestlige kulturs store repræsentanter har på samme måde - som de fire ovenfor - udtrykt deres uforbeholdne kritik af islam op igennem århundrederne. Noget læseren kan få et tydeligt indtryk af ved at se de 23 citater, jeg har vedlagt under dette essay. Citaterne illustrerer, hvordan man i den vestlige oplysningskultur har forholdt sig kritisk til islam (som til alt muligt andet, jf. f.eks. Humes induktionsproblem ovenfor) lige fra renæssancen og indtil sidste tredjedel af 1900 tallet. Dvs. indtil den store muslimske indvandring tog fart og den multikulturalistiske beskyttelse heraf begyndte, bl.a. med de mere eller mindre eksplicitte forsøg på at knægte ytringsfriheden.
Multikulturalisterne har dog aldrig anklaget deres egen (dvs. vores fælles) islam-kritiske tradition
for at være racistisk. Det har de ikke, dels fordi de i så fald ville save den gren over, de selv sidder på, dels fordi de udmærket ved, at islamkritiske ytringer selvfølgelig ikke er racisme. Når de alligevel kalder deres nutidige kritiske landsmænd racister , for at sige det samme, som vores fælles kritiske islamtradition altid har gjort, er det, fordi det er - eller rettere har været, et ekstremt effektivt våben til sikring af en mageløs muslimsk indvandring.
Multikulturalisme er i virkeligheden islampromovisme!
Men - må man spørge - hvorfor dog ønsket om denne masseindvandring af dårligt uddannede,
kulturfremmede og fjendtligsindede mennesker!? Med hvilken hensigt!? Med hvilken mening!? - For, det har jo aldrig været kulturradikalismens hensigt at menneskeligt frisind skulle blive til autoritært kultur-religiøst afsind, som det er sket hos multikulturalismen, ligesom det aldrig har været socialismens hensigt at dens kritik af religionen, skulle blive til et forsvar for religionen (islam), som det er sket hos multikulturalismen. Det har heller aldrig været socialismens og kulturradikalismens hensigt, at kampen for og forsvaret af universelle menneskerettigheder, skulle blive til et angreb på og undertrykkelse af samme, som det er sket hos multikulturalismen via forsvaret for islam (kvindeundertrykkelse, homofobi og menneskeforagt) og den dermed forbundne rodfæstelse i det danske samfund, ligesom det aldrig har været kulturradikalismens og socialismens hensigt, at deres kritik og omvæltning af det patriarkalsk-autoritære samfund og værdier skulle blive til forsvar for og fremme af samme, som det er sket hos multikulturalismen via forsvaret for islam og den dermed forbundne rodfæstelse i det danske samfund.
Multikulturalisterne er i egen selvforståelse værdirelativister og påstår, at de ligestiller alle kulturer. Ingen er bedre, ingen dårligere, hvorfor alle skal behandles lige. Dog viser deres ensidige arbejde igennem 30 år for at fremme - promovere - islam på tværs af dansk kultur og værdier, at det ikke er og aldrig har været kultur ligestilling, de har haft som udgangspunkt og mål. Det er derfor rygende forkert at benytte begrebet multikulturalisme om deres ideologiske udgangspunkt og islamfremmende arbejde. Mere præcist rammende vil det være at betegne dette som f.eks.: Islampromovisme.
Via islampromovismen er det efterhånden lykkedes at få implementeret og rodfæstet islam i vores samfund, og vi er begyndt at mærke konsekvenserne ganske dramatisk i form af parallelsamfund, sharia-zoner, daglige skyderier og knivstikkerier, folk der kalder os fjender i vort eget land og går i krig imod de værdier, vi bygger på, jødechikane, bøssechikane, osv., osv. Og det står derfor klart, at islampromovismen efter de 30 års kamp for islam og bekæmpelse af islam-kritiske landsmænd i den grad har undergravet eget land, egne historiske rødder og egen åndelige identitet, at der er tale om et direkte kultur- og værdi brud mellem den og dens danske samtid og tradition. Dette brud kan vi konkret illustrere med følgende tre eksempler fra det sidste halve års tid.
Eksempel 1: Juletræsskandalen i boligkvarteret Egedalsvænge i Kokkedal, nov. 2012. Her
nægtede et flertal af muslimer i beboerbestyrelsen at bruge 6.000 Kr. på et juletræ, mens man omvendt brugte 60.000 Kr. på den muslimske eid-fest. Muslimerne brød således med almindelig anstændighed overfor et mindretal - i dette tilfælde danskere. En anstændighed, et mindretalshensyn, der er en hjørnesten i det moderne demokratiske samfund, hvilket multikulturalisterne, som bekendt, om nogen har promoveret i forhold til netop muslimerne. Imidlertid - her er, hvad den radikale kulturminister Uffe Elbæk havde at sige om det muslimske flertals knægtelse af en religiøs-kristen tradition:
"Jeg vil bare sige, at traditioner jo hele tiden er til debat og til forhandling. Det er det i det her lokale og på alle niveauer i det danske samfund. Heldigvis. Og det vil sige, at traditioner udvikler sig (...) Der er tale om en boligforening, der på fuldstændig demokratisk og legitimt niveau, beslutter hvad de vil bruge deres penge til. Der er nogen aktiviteter, de vil have fremmet, og nogen de ikke vil have fremmet. (...) En kulturminister skal da ikke forholde sig til, hvordan en boligforening i et givet lokalområde træffer sådan en beslutning. Det kan slet ikke komme op på mit skrivebord" (BT: " Elbæk om muslimsk nedstemning af juletræ: Naturligt traditioner
udvikler sig", 7/11-2012.).
Altså må man udlede af Elbæk, at der "Heldigvis" er sket en udvikling fra den kristne juletræstradition til den muslimske eid-fest (sic!). Der er, ifølge ham, tale om en forhandling, som har ført til en fuldstændig legitim demokratisk beslutning, hvorfor han ikke mener, han skal forholde sig til denne beslutning. Teknisk har han ret. Men i forhold til forpligtelsen på mindretallene og deres rettigheder, som han selv er en stor fortaler for, så er hans udsagn direkte uanstændigt. Elbæk er således ikke drevet af hensyn til mindretal, men af hensyn til muslimer. Han er islampromovist, og man kan være sikker på, at dersom det havde drejet sig om en boligforening med et flertal af danskere, som havde beslutter sig for at bruge 60.000 Kr. på en julefest, men nægtede at bruge 6.000 Kr. på den muslimske eid-fest, så ville Elbæk, bakket op af landets samlede elite af islampromovister, straks råbe op om racisme og lægge pres på bestyrelsen for at få den til at ændre sin "demokratiske" beslutning.
Eksempel 2: I september 2012 afholdt Københavns kommune en mangfoldighedsfest ("Smag verden") på Nørrebro . Kommunen bad i den anledning Dansk Zionistforbund om ikke at have Israelske flag ved deres bod, fordi det kunne virke provokerende og stødende på nogle af de øvrige deltagere, dvs. muslimer, som selv medbragte deres nationalitets flag. Den københavnske mangfoldighed omfattede altså ikke mindretallet af jøders rettigheder, men kommunen diskriminerede mod disse i hvad man kan betegne som en pro-muslimsk aktion.
Eksempel 3: I februar i år kunne man se den radikale integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, udtale følgende i relation til muslimske indvandreres gentagne voldelige overfald på bøsser:
"(...) hadforbrydelser har ikke kun ét ansigt. De homoseksuelle fortæller, at det både er den pæne
dame på Østerbro, der rynker på næsen af dem, og den hårde kerne på Nørrebro, der måske er intolerant. Det spænder meget bredt, hvem der ikke tolererer homoseksuelle i Danmark" (JP 12/2-2013).
Ja, det må man sige, hvilken hadforbrydelse! - tænk at blive rynket på næsen af! Og så af pæne
damer! Yderligere er "den hårde kerne" på Nørrebro kun "måske" intolerant. Endelig ikke et ord om indvandrere/muslimer. Sådan udtrykker en "ansvarlig" multikulturalistisk - dvs. islampromovistisk - integrationsborgmester sig altså om et problem i København, der handler om muslimers grove, voldelige overfald på bøsser! Og bøsserne selv ? Ja, de siger ikke, som Anna Mee påstår ,de gør, men:
"Det er især indvandrere, der overfalder de bøsser, som i weekenden fester på homobarer i Indre København. Det fortæller Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske efter flere tilfælde, hvor unge mænd er kommet kørende i biler og har chikaneret eller overfaldet flere homoseksuelle" ("Homoer: Indvandrere står bag hadforbrydelser", JP 12/2-2013 (ikke online)).
Opsummerende: Brud og hovedbrud
Opsummerende kan vi konstatere, at multikulturalismen i dag er så kompromitteret, at den har
afsløret sig selv som reelt en islampromovisme. Den kan derfor heller ikke påberåbe sig den vestlige oplysningstradition (socialisme/kulturradikalisme). Bruddet er - med dens implementering og rodfæstelse af islam i vores samfund - blevet åbenlyst og synligt for enhver.
Hovedbruddet imidlertid - det står vi andre med. For hvordan løser vi problemet med en indvandrerkultur, der vil islam og ikke demokratiet og som derfor barrikaderer sig i parallelsamfund med sharia lovgivning? -En kultur, der nærer et grænseløst had til os og ser os som sin fjende? - En kultur af så primitiv og menneskeforagtende karakter, at oplyste, sunde og fornuftige mennesker i en moderne verden umuligt kan acceptere den!!??
--------------------------------------------------------------------
Islam kritiske citater, danske:
Ludvig Holberg (1684-1754) forfatter, filosof og historiker: "(...) man har ikke nødigt at bruge saadanne Midler til at vise Mahomeds Bedragerie og falske Lærdom, hvilken ved dens Urimelighed igiendriver sig selv". (...) Alt saadant havde den underfundige Mahomed nøye betragted, og derfore begyndte at giøre et Udkast til en nye Religion, som han fandt nødig at
sammenstøbe af de 3 herskende Religioner udi Arabien, nemlig den Christne, den Jødiske og den Hedniske, for derved des lettere at faae Anhang (opbakning) af dem alle (...) Til dette at sætte i Verk, var fornødent at giøre nogle Aars Forbereedelse ved et udvortes helligt Levnet; thi, naar Lærdommen skal have Fremgang, maa Læreren først bringes i Anseelse. Han forlod derfor Verden udi sit 38te Aar, førdte et Eremitisk Levnet, og tog sin Boepæl udi en Grotte nær ved Mecca, som kaldtes Grotten af Hira, hvor han efter sit Foregivende hendrev den heele Dag udi Bønner, Fasten og aandelige Betænkninger (...) Efter at Mahomed nu saaledes havde bekommed 9 Discipler, begyndte han offentlig udi sit 44de Aar at udstrøe sin falske Lærdom, gav sig ud for en Prophet, der var skikked af Gud for at udrødde det Hedniske Afguderie, og at viise det menneskelige Kiøn den rette Saligheds Vey. Hans første Lærdoms Artikel var, at der er kun een Gud, og at det er en grov Vildfarelse at sige, Gud har Sønner eller Døttre, item, at han har andre Guder til Medhielpere. Hvorved han sigtede paa 1.) de Christne, hvilke han fordømmer
paa adskillige Steder udi Alcoranen (koranen), efterdi de troe den hellige Trefoldighed, item, at Christus er Guds Søn. 2.) paa de Araber, eftersom de tilbade adskillige Gudinder.
Ludvig Holberg: "Sammenlignede Heltehistorier", 1739.
N.F.S Grundtvig (1783-1872)
teolog, filosof, historiker og digter vil invitere til en: " Udflugt til Arabien, og det store Feldt-Tog med Prophetens Fane (…) uagtet vi ingen Lykke finde at misunde enten Syv-Soverne, Heste-Prangerne eller Kamel-Driverne, der vilde omskabe hele Verden til et Arabisk Paradis, hvori Tomheden er det kiendeligste og Dyrene spille Hoved-Rollen. (...) Medens det derfor er uhyre fjantet, endog blot med Hensyn paa de kiendelige Virkninger, at ligne Islamismen med Christendommen (…) saa er dog Islamismen virkelig i sin Oprindelse en aandig Kraft, der begeistrede Mahomed og hans Araber, og maatte forekomme alle halv- og heel-dyriske folke-færd guddommelig (…) saa Mahomed kunde godt indbilde sig, det var Engelen Gabriel, der hviskede til ham. Saaledes talde Sokrates jo paa det Alvorligste om sin Genius, og vi Silde-Fødninger (senest fødte) af Skjalde-Ætten (digtere i det gamle Norden) veed godt, der ligger en dyb Sandhed til Grund, saa vi beklage blot, at selv den bedste Arabiske Engel havde en Skrue løs,
og at Mahomed var langt fra, som han dog satte sin Ære i, at hytte sig for den Slemmes Indskydelser (...) For os er Alkoranen (koranen) vel et Stymper-Værk (fuskeri), ei blot i Forhold til det Gamle og Ny Testamente, som Araberne vil sætte den over, men selv i Sammenligning med Grækernes og vore egne bøger; men vi maae huske, den er Arabernes første bog (...) (og måtte) synes de raa Beduiner himmelfalden".
Holger Begtrup: "Udvalgte Skrifter, bd. VI" 1909.
Søren Kierkegaard filosof og teolog: "(...) Alt i Muhamedanismen blev staaende paa Halvveien. Det er derfor ogsaa ret interessant at see Muhamedanerne paa en underlig ironisk Maade føre det Vaaben, der saa træffende charakteriserer deres Forhold til Christendommen - Maanen, der laaner sit Lys fra Solen."
Niels Jørgen Cappelørn et al.: "Søren Kierkegaards skrifter", "Journalene", 2003.
Edvard Brandes (1847-1931) bror til Georg Brandes medstifter af Dagbladet Politiken og af Det Radikale Venstre. I sit skuespil "Muhammed" lader Brandes jøden, Kab, som repræsenterer fornuftens og menneskelighedens stemme, sige bl.a.: "Nu – strid om troen opstår hver dag her, siden Muhammed og hans venner kom hid fra Mekka. Før den tid, hvor fredeligt var her ikke! Men siden Muhammed kom, er alt anderledes. De siger, at han har bragt ufreden med" .
Brandes lader Muhammed sige f.eks.:
"(...) den, der er Allahs Sendebud, kan ikke give Fred til dem, der ikke vil erkende hans Sendelse og modtage Islam (...) Og Menneskenes Slægt til alle Himmelhjørner lyder Raabet i Stormvinden: Islam eller Døden . (...) Hør, alle Islams Folk (...) Sejren er sikker. Allah vil Død for enhver, der ikke bekender sig Islam - hans (ikke-muslimens) Eje er eders (jeres) - hans Sjæl går til Helved".
Edvard Brandes: "Muhammed. Skuespil i tre akter", 1896.
Karen Blixen (1885-1962) digter og forfatter: "Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse. (...) Selve Islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, (...)Islam bærer præg af sin ørken-oprindelse, der er sandstorme i den og store luftspejlinger. Til gengæld, synes jeg, har Det tredje Rige en rent ekstatisk respektabilitet, honnet ambition på liv og død, i himlen og på jorden. Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt at vide".
"Samlede Essays", "Breve fra et land i krig", Gyldendal 1997.
Islam kritiske citater, internationale
Marco Polo (1254-1324) italiensk handelsmand og opdagelsesrejsende: "Ifølge deres (muslimernes) lære, så er det, der er stjålet eller plyndret fra andre, der har en anden tro,
retmæssigt taget i besiddelse, og tyveriet er ikke en forbrydelse; mens de som dør eller såres af kristne, betragtes som martyrer. (...) Disse principper er ganske almindeligt forekommende hos alle saracenere (=muslimer).
Manuel Komroff: "The Travels of Marco Polo", 2008.
Blaise Pascal (1623-1662) fransk universalgeni: "Muhammed etablerede en religion ved at dræbe sine modstandere; Jesus ved at opfordre til at man fulgte ham og opgav sit hidtidige liv".
Emile Cailliet: "The Muslim World": "Blaise Pascal on Muhammed", 1946.
Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) tysk universalgeni kaldte islam for: "Muhammedanismens plage".
Montesquieu (1689-1755) fransk oplysningsfilosof: "Den muhammedanske religion taler kun med
sværdet og agerer fortsat overfor mennesket med denne destruktive mentalitet som også dannede den".
Charles-Louis de Secondat, "Spirit of the Laws", Book XXIV, Chapter IV (1748)
Voltaire (1694-1778) fransk oplysningsfilosof kaldte Muhammed for en "falsk profet" som skabte "en falsk og barbarisk sek og skrev at: " (...) han (Muhammed) bildte dem ind, at han talte med englen Gabriel som bar ham med til himlen, hvor han modtog denne uintelligente bog (koranen), der på hver side får den sunde fornuft til ryste i sin grundvold. For at opnå tilslutning til denne bog kastede han sit land ud i krig (overgav det til jern og ild), han skar halsen over på fædre og
kidnappede døtrene, han gav de besejrede valget mellem at antage hans religion eller dø. Dette kan ingen under nogen omstændigheder undskylde, medmindre han er født tyrker, eller hans overtro har fjernet alt naturligt lys i ham".
Letter to Benedict XIV, Paris August 17, 1745 og Letter to Frederick II of Prussia, December 1740.
David Hume (1711 – 1776) skotsk oplysningsfilosof: "Men nåede den simulerede profet (Muhammed) virkelig til et civiliseret moralsk niveau? Hvis vi vender os til historien om ham, finder vi hurtigt, at han (Muhammed) lovpriser sådanne forhold som forræderi, umenneskelighed, brutalitet, hævn, flerkoneri som alle er fuldkommen i modstrid med det civiliserede samfund."
David Hume: "Of the Standard of Taste", 1760.
Thomas Paine (1737-1809) engelsk/amerikansk politisk tænker og aktivist: "Islam var ikke et lys, som det er blevet hævdet, men en lyseslukker. Udtænkt af en barbarisk hjerne til et barbarisk folk, var - og er - islam ude af stand til at tilpasse sig civilisationen. Uanset hvor den (islam) har domineret, har den brudt impulsen til fremskridt og samfundsevolution".
Thomas Paine: The Age of Reason, 1795.
John Quincy Adams (1767-1848) amerikansk politiker og statsmand. USA's 6. præsident 1825-29, udenrigsminister 1817-25: "I det 7. århundrede (...) proklamerede en arabisk beduin og bedrager (Muhammed), at han var en budbringer fra himlen, og spredte skræk over store dele af verden. Han tog udgangspunkt i Moselovens (biblens) lære om, at der kun fandtes én Gud og
påstod falsk, at han var Guds profet og apostel. (...) Han forgiftede kilderne til menneskelig lykke og ægte kærlighed, idet han degraderede kvinden og hendes rettigheder og tillod polygami. Yderligere dekreterede han udryddelseskrig som en del af sin religion, imod resten af menneskeheden. Essensen af hans lære var vold og lyst: At sætte det brutale over det spirituelle i den menneskelige natur."
G.W . Blunt: "The American Annual register for the years 1827-29. The fifty-second and fifty-third years of amarican independence", 1830.
G.W.F. Hegel (1770-1831) tysk romantisk filosof: "Hvis koranen var Guds ord, så er den blevet til på en meget dårlig dag".
"Philosophy of Mind", Oxford: Clarendon Press, 1971.
Arthur Schopenhauer (1788-1860) tysk filosof: "Betragt f.eks. koranen. Denne rædsomme bog var tilstrækkelig til at starte en verdens-religion, til at tilfredsstille det metafysiske behov hos millioner i tolvhundrede år, til at blive basis for deres moralitet og deres store foragt for døden, og også til at inspirere dem til blodige krige og til omfattende (imperialistiske) erobringer. I denne bog finder vi den sørgeligste og fattigste form for teisme. Meget er måske gået tabt i oversættelsen (af koranen), men jeg har ikke været i stand til finde en eneste ide af værdi i den".
Arthur Schopenhauer: "Verden som vilje og forestilling", på dansk 2005.
Alexis de Tocqueville (1805 – 1859). Fransk politisk tænker, sociolog og historiker: "Jeg har studeret koranen en hel del. Dette har overbevist mig om, at der alt i alt kun har været nogle få religioner i verden, som har været ligeså dødbringende for mennesket, som Muhammeds religion. Så vidt jeg kan se, er dette den principielle årsag til nutidens dekadence i den muslimske
verden. Skønt mindre absurd end polyteismen, er dens (muhammedanismens) sociale og politiske tendenser efter min mening mere farlig, hvorfor jeg definerer den som en form for tilbageskridt
(dekadence) fremfor en form for fremskridt i forhold til selve hedenskabet".
Mark Twain (1835-1910) verdensberømt amerikansk forfatter og humorist: Når jeg, en eftertænksom og simpel presbyterianer (kristen), undersøger koranen, så er jeg hinsides enhver tvivl sikker på, at enhver muhammedaner er gal (sindssyg). Ikke i alle alt, men når det drejer sig om religion.
Mark Twain: "Christian Science", 1907.
George Bernard Shaw (1856 – 1950) irsk forfatter og nobelpristager (1924): "Islam er yderst forskellig (fra andre religioner) ekstremt intolerant, som den er. (...) Da araberne var blevet (...) så ekstremt idoldyrkende, at de (...) tilbad hver en sten, der så sjov ud, dukkede Muhammed op og med risiko for sit liv fornærmede han på chokerende vis stenene, proklamerende at der kun er en gud, Allah, den hellige, den store ... Og der var ikke så mange dikkedarer angående tolerance. Du accepterede Allah eller du fik skåret halsen over af nogen, der gjorde, og som så kom i paradis for at have sendt dig i helvede."
Dan H. Laurence: "Collected Letters 1926-1950",1988: "Letter to the Reverend Ensor Walters 1933".
Theodore "Teddy" Roosevelt (1858 – 1919) Amerikansk politiker og statsmand. Præsident 1901 – 1909: "Kristenheden har ikke mere den styrke i Asien og Afrika, som det var tilfældet i det 17. århundrede. De kristne i Asien og Afrika havde dengang trænet sig selv i ikke at kæmpe, mens muslimerne var trænet til kamp. Kristenheden blev reddet i Europa alene fordi Europas folk kæmpede. Hvis ikke europæerne i det 7. og 8. århundrede og hele vejen op til og med det 17. århundrede, havde været militært jævnbyrdige med og gradvist havde udviklet militær overlegenhed overfor muhammedanerne, der invaderede dem, ville Europa i dag være muhammedansk og den kristne religion ville være udslettet. Hvor end muhammedanerne har haft den fuldkomne dominans, hvor end de kristne har været ude af stand til at modstå dem ved hjælp af sværdet, der er kristenheden til sidst forsvundet. (...) Den europæiske, amerikanske og australske civilisation eksistens i dag skyldes alene den civiliserede mands sejre over civilisationens fjender (...) De kristne i Asien og Afrika var ikke i stand til at føre ordentlig krig mod muhammedanerne, der besejrede dem. Konsekvensen var, at kristenheden stort set forsvandt fra de to kontinenter og ifølge vores (den vestlige verdens, kristenhedens) opfattelse af, hvad der er sociale værdier, kan man ikke længere - i den udstrækning at muhammedanismen har (den
dominerende) indflydelse - finde sådanne dér. At disse sociale værdier i dag findes i Europa, Amerika og Australien er udelukkende, fordi de kristne igennem tusind år har besiddet den kraft og parathed til krig, som de kristne i Asien og Afrika manglede - dvs. kraften til at slå den indvaderende muhammedaner tilbage."
Theodore Roosevelt: "Fear God and Take Your Own Part", 1916.
Winston Churchill (1874-1965) britisk politiker og forfatter. Premierminister 1940-45 og 1951-55. Nobelpristager i litteratur 1953: "(...) Men den muhammedanske religion øger intolerancens vanvid fremfor at begrænse det. Den vandt oprindelig frem vha. sværdet, og lige siden, har dens tilhængere benyttet denne form for galskab (sværdet) overfor folk af alle andre trosretninger. (...) Alle fornuftige overvejelser er glemt. (...) Mens de mere generøse ånder blandt (de muslimske) klanmedlemmer går voldeligt bersærk i religiøst blodtørstige ekstaser, så får fattigere og mere
materielt indstillede sjæle deres (volds) impulser fra andre, der indgyder dem håb om plyndring og kamp. Således griber hele nationer til våben. (...) Og hver gang konfronteres civilisationen med den militante muhammedanisme. (...) Blods- og krigsreligionen står ansigt til ansigt med den fredelige religion (kristendommen). Heldigvis er fredsreligionen sædvanligvis udstyret med de bedste våben."
Richard Langworth (Editor): "Churchill by Himself: The Definitive Collection of Quotation", 2008.
Bertrand Russell (1872-1970) britisk filosof: "Marx havde lært, at kommunismen er forudbestemt til at komme. Dette skaber en mental tilstand meget lig den (fatalistiske tilstand), der gjaldt for
Muhammeds efterfølgere (...) Blandt religioner skal bolsjevismen sammenstilles med muhammedanismen snarere end med kristendom eller buddhisme. Kristendom og buddhisme er primært personlige religioner med mystiske doktriner og en kærlighed for kontemplation. Muhammedanismen og bolsjevismen er praktiske, uden spiritualitet, optagede af at vinde herredømmet over verden".
Bertrand Russell: "The Practice and Theory of Bolshevism", 1920
Carl Gustav Jung (1875 – 1961) Schweizisk psykoanalytiker. Elev af Freud og en af grundlæggerne af psykoanalysen. "Vi ved ikke om Hitler vil grundlægge et nyt islam. Han er allerede på vej. Han er ligesom Muhammed. Følelsen i Tyskland er islamisk, krigslignende og islamisk. De er alle berusede af en vild gud".
Carl Gustav Jung:"Symbolic life: Miscellaneous Writings" (Volume 18 of The Collected
Works of C. G. Jung)," Routledge, 1977.
Jacques Ellul (1912 – 1994) fransk filosof, jurist, sociolog og teolog: "I en toneangivende encyklopædi, kan man læse fraser som: "Islam ekspanderede i det 8. og 9. århundrede ..."; "Det og det land kom på muslimske hænder ...". Men der siges ikke noget om, hvordan islam ekspanderede, hvordan lande "kom på muslimske hænder". Det synes som om begivenhederne mirakuløst skete af sig selv ... Hvad angår ekspansionen (islams) siges kun lidt om jihad, skønt det hele skete igennem krig ... jihad er en institution, ikke en begivenhed. Dvs. den er en del af den måde, hvorpå den muslimske verden fungerer ... De besejrede folk ændrer status (de bliver dhimmier (andenrangs borgere)), tidligere lovgivning fjernes til fordel for en effektiv implementering af sharia".
Jacques Ellul:" Les Chrestientes d'Orient entre Jihad et Dhimmitude", 1991.
--------------------------------------------------------------------------------------
