(skrevet sammen med Tabita Wulff)
Informationsbrev til den danske befolkning med særligt henblik på politikere, andre beslutningstagere, journalister og samfundsdebattører
I disse tider er der vældigt meget fokus på størrelsen og fordelingen af de offentlige udgifter. En slankning af velfærdsstaten er i fuld gang. For at kunne foretage de nødvendige prioriteringer er det afgørende at få afklaret: 1. Hvad skattekronerne bliver brugt til? 2. Om målsætningen for investeringerne bliver nået? Derfor undrer det os, at der tilsyneladende ingen problemer er med at diskutere udgifter til poster som fx kongehus, tvangsfjernelser og folkeskole, mens det er tæt på umuligt at få svar på, hvad indvandringen koster det danske samfund.
Vi er selvfølgelig på det rene med, at spørgsmålet er vanskeligt. Statistikkerne oplyser kun i begrænset omfang om etnisk oprindelse, og begrebsanvendelsen (indvandrere, flygtninge, efterkommere) mudrer ofte slemt til. Men hvis præmisserne og forudsætningerne for tallene i diverse undersøgelser lægges frem, er statistik som bekendt et meget vigtigt redskab til at få greb om, hvordan samfundsforholdene rent faktisk tegner sig.
Vi tager afsæt i, at det tal der i skrivende stund (februar 2013) optræder i debatten om udgifter til indvandring er 15,7 mia. kr. Dette beløb vil vi i det følgende sætte et stort spørgsmålstegn ved. I 2006 skrev Tabita Wulff artiklen "Den trojanske hest", hvor hun med henvisning til Danmarks Statistik 2006 oplyste, at de den gang 6 procent fra ikke-vestlige lande var et dyrt bekendtskab for de danske skatteborgere – nemlig mellem 80 og 100 milliarder kr. Disse tal er aldrig blevet anfægtet.
Velfærdskommissionen nåede frem til, at indvandrerne fra ikke-vestlige lande er godt tre gange så dyre i forhold til den offentlige sektor i sammenligning med danskerne, og at en total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande vil spare statsfinanserne for 50 mia. kr. om året i 2040 (refereret i Børsen den 1. dec. 2005).
Ifølge beregninger foretaget af den uafhængige institution Dream for Cepos er indvandringens pris til Danmark, at indvandringen fra mindre udviklede lande (Irak, Somalia, Tyrkiet, Marokko, Pakistan, Libanon, Afghanistan osv.) har været en kæmpe underskudsforretning. Dream når frem til, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper. For indvandrere fra mindre udviklede lande lyder det negative nettobidrag på 29.600 kroner pr. person pr. år. For efterkommere fra mindre udviklede er tallet 29.000 kroner pr. år.
I en artikel i Weekendavisen d. 26.9.08 med overskriften Nationalbanken om indvandring: Sats på superindvandring kunne man bl.a. læse følgende: Kun enlige mænd og kvinder, der kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, hjælper på dansk økonomi. Endvidere at ”i modsætning til superindvandrerne fra Østeuropa er en stor del af den indvandring, der er sket tidligere, personer fra mindre udviklede lande med lav erhvervsfrekvens og et relativt stort træk på offentlige ydelser og offentlig service.” Ergo: Indvandring fra 3. verdens-lande har medført en forværring af de offentlige finanser.
I bogen Indvandringens pris - på vej mod et fattigere Danmark (2012) af historikeren Morten Uhrskov Jensen dokumenterer han, at indvandringen gør Danmark fattigere. I forlængelse af ovenstående dokumentation er det væsentligt at få præciseret, hvilke poster, der bliver anvendt skattekroner på. Her følger en uprioriteret liste, hvor det er vores påstand, at en række af disse poster hidtil ikke har været regnet med i de samlede udgifter. De tal vil vi gerne have på bordet, og hellere i dag end i morgen:
Statsforvaltningen, Familiestyrelsen (tidligere Civilretsdirektoratet) – i 2012 omdannet til en del af Ankestyrelsen – kaldet Familieretsafdelingen – som hører under Social- og Integrationsministeriet.
Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet
Domstolene (separationer, skilsmisser, forældremyndighedssager, faderskabssager)
Socialforvaltningen
Ordenspolitiet, Kriminalpolitiet, Fremmedpolitiet, PET
Hospitalsvæsenet, Alm.praktiserende læger (større sygelighed, flere sindslidende bl.a. gr. fætter-kusineægteskaber, D-vitminmangel, diabetestilfælde)
Fængselsvæsenet (overrepræsentation af flygtninge, indvandrere og efterkommere, fængselspræster, fængselspsykologer)
Skoler (ekstraundervisning, specialundervisning, psykologhjælp, modersmålsundervisning), SFO-pædagoger. Særlig tiltag i børnehaver og vuggestuer
Asylsystemet (Flygtningenævnet, Asylcentre, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, kørsel fra/til grænse til modtagecentret Center Sandholm)
Krisecentre (overrepræsentation af kvinder fra 3. verdenslande), hemmelige krisecentre, evt. i udlandet (Safe Houses), for kvinder, der risikerer likvidering, hvis de vil unddrage sig tvangsægteskaber
Advokatsalærer (fri proces-systemet)
Tolke, Integrationsbeløb, Sprogundervisning Modersmålsundervisning (foreløbigt 30 mio. kr. sat af)
Terrorsikring
Nedslidning, nedrivning og ombygning af ghettoer i forsøg på at undgå kriminalitet. Huse i de omkringliggende kvarterer mister værdi
Lønninger til socialrådgivere
De mange udgifter øger behovet for skatter og afgifter - hvilket forringer konkurrenceevnen og dermed fører til tabte arbejdspladser og mindre vækst (en ond cirkel)
Evaluering af integrations- og sociale projekter
Indvandrervirksomheder (især kiosker og restaurationer) der snyder med skat, moms, afgifter og arbejdskraft
Familier mister penge, da de er nødt til at sende deres børn i privatskole for at undgå for mange tosprogede i børnenes klasser
SOCIALE YDELSER OG ANDRE TILSKUD:
Dagpenge, Bistandshjælp, Sygedagpenge, Førtidspensioner, Børnepenge, Børnetilskud, Huslejetilskud m.v.
Forsikringsbeløb (hærværk, ildspåsættelser etc.) Skadeserstatninger for vold
Udgifter i forbindelse med kidnappede børn
Polygami (huslejetilskud til to lejligheder, udlæg til børnepenge til den "enlige" mor)
Tilskud til etniske foreninger
Særlige integrationstiltag, Ungdomsklubber, Gadeplansarbejdere, Fædregrupper
Vores påstand er, at tallet plus/minus 80 milliarder kr.bevidst holdes under låg. Med den begrundelse, at store dele af befolkningen ville gå i koma, hvis de sort på hvidt blev præsenteret for regningen for indvandringen. Vel at mærke en indvandring, som den oprindelige befolkning aldrig har fået lov til at tage stilling til og som på nuværende tidspunkt koster hver etnisk borger fra nyfødt til olding i dette land cirka 16.000 kroner om året! (Udregnet efter et skøn på 4.9 millioner etniske danskere)
Vi håber, at vi med dette indspark i debatten kan bidrage til at kaste lys over en indvandring, der – medmindre den bliver stoppet – vil opløse det danske velfærdssamfund. Enhver borger kan forstå, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter, og jo større udgifter kan disse kun dækkes ved at skære i velfærdsstaten. Det går først og fremmest ud over de hårdtarbejdende lavtlønnede i kedeldragterne, pensionisten, der skal leve af folkepensionen, en dårligere skole for vores børn etc., etc. Jo flere man ønsker at hjælpe, desto fattigere bliver alle.
Lone Nørgaard, lektor, cand. mag., voksenunderviser, foredragsholder, freelanceskribent og anmelder. Forfatter til flere bøger om bl.a. køn og kultur, aktiv dødshjælp og islam.
Tabita Wulff, journalist og forfatter til en lang række fagbøger om bl.a. sundhed, medicin, alternativ behandling og samfundsorienterede emner. Børnebogsforfatter og foredragsholder.
