Jeg blev i dag frikendt for at have overtrådt § 266b, der misvisende men i folkemunde omtales som ”racismeparagraffen”. Personligt var det en stor lettelse, og det var også en lille men vigtig sejr for ytringsfriheden.
Jeg har omtalt baggrunden for retssagen nærmere her, herunder hvad jeg var anklaget for at sige. Jeg kender endnu ikke den nærmere begrundelse for frifindelsen, må afvente dommens præmisser, men dommerne var altså enige med forsvarets påstand om, at jeg ikke havde overtrådt § 266b.
Da jeg i sidste uge mødtes med min advokat, Karoly Nemeth, på hans kontor for at drøfte min § 266b sag, lød han meget sikker på, at vi ville vinde sagen pga., at der ikke var noget fortsæt om at krænke, hvilket der skal være for at overtræde straffeloven. Min klumme på 180grader fra den 5. august 2010 var en åbenlys provokation, mente han. Da vi så mødtes i dag foran byretten, var det første han sagde, at jeg ville blive dømt og få 5 dagbøder a' 1.000 kr. Det var ikke lige det, jeg havde set frem til at høre.
Jeg ved ikke, om problemet med anklagemyndigheden er, at de ikke kan tiltrække de bedste juridiske hoveder, eller om de blot mente, at jeg absolut skulle dømmes, fordi jeg havde udfordret anklagemyndigheden og hele retssystemet i min klumme fra den 5. august 2010, men når anklageren selv læser op af kommentarer til straffeloven, hvoraf det fremgår, at udtalelser skal være generaliserende for at være krænkende, mens jeg eksplicit ikke udtaler mig generaliserende, hvordan kan han så nå den konklusion, at jeg skulle have gjort mig skyldig i en overtrædelse af § 266b?
Og når han henviser til en lang række domme fra sager, hvor den anklagede netop har generaliseret og tilmed har udtalt, at pågældende har begået voldtægt og mord på grund af deres menneskefjendske religion m.v., men at jeg netop ikke skriver noget "på grund af" (som det står i straffelovens § 266b), hvordan kan han så undgå at se, at de domme er irrelevante for min sag? Dumhed eller ond vilje?
Jeg blev frikendt. Dommeren og en af de to domsmænd købte forsvarets argument om, at mine skriverier ikke udgjorde en overtrædelse af § 266b.
Fint nok, men er ens skæbne mht. at blive anklaget for en straffelovsovertrædelse virkelig i hænderne på så læsesvage mennesker? Det er lidt uhyggeligt, og det er jo ikke bare en enkelt anklager, der ikke kan tænke stringent, når sager om overtrædelse af § 266b helt undtagelsesvist alle skal fremlægges for Rigsadvokaten.
Jeg takker Karoly Nemeth for at tage min sag. Mit forsvar kunne ikke have været i bedre hænder. Jeg bilder mig nu også ind, at min egen påstand om, at mine udtalelser slet ikke var omfattet af straffelovens § 266b kan være blevet hørt. I mine afsluttende kommentarer sagde jeg følgende (frit efter hukommelsen):
”Jeg er ikke jurist, men som som liberal er det min opfattelse af retssystemet, at love skal være forudsigelige, så enhver intelligent borger kan læse en lov og med nogenlunde sikkerhed forudsige, om man har overtrådt den eller ej.
Når anklageren selv læser op af kommentarerne til straffeloven, hvoraf det fremgår, at der skal være tale om generaliserende udtalelser, og når jeg eksplicit ikke generaliserer, så er det klart, at mine udtalelser ikke udgør en overtrædelse af straffelovens § 266b. Og når det i straffeloven står, at krænkelsen består i, at nogen krænkes på grund af, at de tilhører den ene eller anden etniske eller religiøse gruppe, og jeg netop ikke skriver sådan, så er det klart, at jeg ikke overtræder straffeloven. Alle de af anklageren nævnte domme omhandler udtalelser, der både er generaliserende og som hævder, at de pågældende begår voldtægt og mord pga. en menneskefjendsk religion, men da jeg ikke påstår nogen af delene er de irrelevante for min sag.
Da det endvidere må være klart, at mit fortsæt ikke er at krænke, men at rejse en debat om lighed for loven og udfordre anklagemyndighedens praksis, så opfylder mine skriverier heller ikke straffelovens krav om fortsæt, og mine udtalelser udgør derfor på ingen måde en overtrædelse af straffelovens § 266b.”