Det kunne være så simpelt at være gartner. Man køber lidt frø, sår det ud, giver det lidt varme og vand, pakker planterne, betaler folk for de timer de har leveret og får penge i kassen.
Meeen....
Vil du sælge planter kommercielt, skal du først starte et firma, momsregistreres, registreres for gødningkøb, som arbejdsgiver og som energitung virksomhed.
Du skal derefter ansætte folk efter regler der fylder 100+ sider, betale feriepenge, pension, tillægspension, bidrag til uddannelsesfonde, ekstra barselsbidrag og pension osv. Du skal også medregne tilllæg hvis folk skal arbejde lidt længere end forudset en enkelt dag og tage folk ind i perioder hvor du ikke har behov, eller alternativt betale deres første 3 dage på dagpenge. Der er lovkrav om en arbejdsskadeforsikring for alle medarbejdere, men du har ikke indflydelse på om fritidsaktiviteter som slidgigt i knæ hos fodboldspillere, eller skuldre hos håndboldspillere, anmeldes som arbejdsskader. Tillige er der netop vedtaget en afgift på 12% på skaderne.
Har du elever er der særlige regler for aflønning af disse, mulighed for refusion af en del af lønnen, andre regler der gælder i skoleperioden og igen for refusionen her.
Har du været så flink at stille en radio op til dine medarbejderes fornøjelse, skal du desuden betale licens og KODA afgift, og giver du en firma-julefrokost skal du huske, at evt. skader her tæller som arbejdsskader.
Dernæst skal du købe el. Det er belagt med 4 afgifter, hvoraf du har 100% fradrag for den ene, en stor del for de to andre - men naturligvis ikke samme sats - og ikke noget for den fjerde. Derudover er det hele momsbelagt, og denne del skal du også søge tilbage. Hvis du har et kontor skal dine satser her betales anderledes, og du skal derfor have en særskilt måler sat op. Bruger du vækstlys er der igen særlige ordninger. For så vidt angår selve el-prisen kan du forhandle med forskellige udbydere, men du er tvangspålagt at betale for transport mv. til dit lokale elselskab. Dette gælder også måler-afgifter, som generelt betaler en ny måler hvert 2. år, trods de let holder i 10.
For varmen, er der også flere afgifter der skal betales. De er forskellige alt efter om du bruger kul, olie, naturgas eller fjernvarme. Igen er der krav om særlige målere på forbruget til f.eks. kontor og lager da disse arealer er underlagt andre regler. På f.eks. gas er der transport- og måleromkostninger i stil med el.
For vandet, er der krav om at man betaler afgift for tilledning, men ikke afledning da planterne i sagens natur jo drikker vandet. Denne ordning skal man tilmeldes særskilt. Man kan tillige få det meste af tilledningsafgiften retur, men der skal igen måles separat på f.eks. alle forbrugssteder eller laves separate installationer til person-forbrug og planteforbrug. På vand fra egen brønd skal man betale vandindvindingsafgift, der igen er gradueret og underlagt forskellige ordninger for refusion/fritagelse. Naturligvis er der igen moms.
På din gødning skal du være tilmeldt et gødningsregister. Du skal tillige holde styr på hvor meget du bruger - det til trods, at du som gartner i væksthus er fritaget for gødningskvoter, hvis du kører i et lukket system. Du skal yderligere have installeret løfteudstyr til at løfte sække op i gødningskarret med, for du må ikke løfte de 15-25 kg tunge sække op i ca 1,20 m som karrene er. Dit gødningsregnskab skal årligt indsendes til registrering ved myndighederne inkl. lagerbeholdninger så der er styr på det konkrete forbrug. Glemmer du det, får du en bøde.
Er du uheldig at få besøg af et par bladlus eller lidt meldug, skal du også bruge kemi, for dine planter skal sælges fri før skadegørere. Det vil sige, at du skal have et sprøjtecertifikat for at måtte udbringe midlerne, også selv om du til husholdningen derhjemme kan købe mere kradse midler uden problemer. Du skal også holde styr på hvor, hvornår, hvor meget du sprøjter, og føre dette i en journal, som ligeledes skal indsendes, eller i hvert fald være tilgængelig hvis du får kontrolbesøg. Derudover skal du sikre, at alle dine sprøjtemidler er mærket med danske etiketter og opbevare dem under lås.
Derudover kommer plantedirektoratet på besøg fra tid til anden og skal have penge for at inspicere dine arealer og afgrøder. Du opkræves let 10.000 kr for et kontrolbesøg på en eftermiddagstid. Vil du sælge til udlande som f.eks. Norge kræver de særlige kontrolforanstaltninger, der kræver hyppigere besøg.
Arbejdstilsynet kommer naturligvis også på besøg. Det er gratis, men falder de over noget som er belastende må du forberede dig på påbud og ekstra omkostninger. Der kan f.eks. nævnes følgende særlige regler: Læsser du kasser på en container, må du ikke læsse nederste hylde fuld, for derefter at læsse på anden-nederste. Du skal læsse én kasse på nederste, én på andennederste, én på tredienederste og så på 4. nederste. Herefter kan du igen læsse på den nederste hylde igen. Ellers er det for anstrengende for ryggen. Der kunne nævnes mange sjove regler og ordninger, der nærmest umuliggør arbejdet, men det finder man jo nok ud af efterhånden.
Med hensyn til moms og afgifter, skal du hver måned huske at indsende tallene til Skat. Glemmer du det, får du en strafafgift, også selv om du ikke har haft forbrug eller været aktiv. For så skal du lave en 0-angivelse. Dette gælder også for medarbejdernes løn, hvor du skal opkræve og indbetale f.eks. skat på vegne af medarbejderen. Har du udlændinge ansat er der særlige regler for registrering af disse, du skal huske at følge.
Årligt skal du naturligvis lave et regnskab der dokumenterer dine aktiviteter, og du skal forvente at der laves ét regnskab efter regnskabsloven og ét efter skatteloven. De to ting er nemlig ikke ens. Derudover må du forberede dig på evt. slåskampe med Skat omkring reglerne, for de er svære at overskue selv for eksperter, og ryger du i retten får du ikke dine omkostninger dækket, selv om du har ret i din sag.
Er du desuden så heldig at skabe overskud i din virksomhed, må du aflevere 25% af dette til staten og har du underskud må du forvente at kunne miste alt hvad du ejer og har til banken og desuden blive hængt ud i pressen af fagbevægelsen fordi du har været uheldig og er gået konkurs. Du skal i øvrigt ikke forvente at kunne få arbejdsløshedsdagpenge hvis du har kæmpet for din virksomhed og i en årrække ikke har haft nogen nævneværdig indkomst.
Der er mange flere regler, og grunden til at jeg ikke har beskrevet dem ovenfor i detaljer er, at så ville denne lille klumme blive alt alt for lang til at nogen gad læse den - håber du kom igennem og vil hjælpe med til at vi får gjort tingene lidt simplere i fremtiden...
