"Nu sætter man snart hæren ind! Eller gør et eller andet. Det her er jo fuldstændigt uacceptabelt. Jeg accepterer det ikke længere!"
På meget få år har områder og dele af landet udviklet sig til lovløse zoner, hvor politiet tilsyneladende bare lader stå til. Det bliver kun værre og værre. Så denne konfliktsky fremgang virker åbenlyst ikke. Og så må der konfrontation til. Hård konfrontation. Så længe konfrontationen stadig kan føre til, at man genvinder kontrollen og normaliserer, så skal den overvejes. Det her er nye tider. Og hvis man ikke griber umanerligt hårdt ind lige nu og her, så tabes der bare endnu mere. Det har udviklingen de sidste 10 år vist. Det er kun blevet værre og værre. Jo mere man er veget tilbage, jo mere er der blevet tabt.
Jeg bliver optændt af en vrede som jeg aldrig har oplevet det før. Og hvis jeg har det sådan, så tør jeg slet ikke tænke på hvor ondt det må ulme hos andre. Man knokler dagen lang for at aflevere 2/3-dele af sin løn til et ikke-fungerende land, hvor man må leve med årlige indbrud, mørklagte gader efter kl. 22, suspekte typer der truer med deres adfærd og indtrykket af forfald hvorend man kigger hen. Vi står over for de hårdeste og mørkeste tider, hvis vi ikke tager landet tilbage.
