Der skal to personer til at lave et barn. Hvis ikke er det en kvinde og en sædbank, men det har ikke noget at gøre med uønsket graviditet. Dette er for at sætte et kriterie op, inden det følgende scenarie udspiller sig med nogle dilemmaer til følge som jeg aldrig synes bliver debateret.
Scenariet er som følger:
To personer (en Mand (M) og en Kvinde(K) ) hygger sig en aften og K bliver gravid. Det kan tænkes de er kærester, det kan også ske at det var et onenight stand. Der er i hvertfald følgende fire kombinationer nu.
1. M vil gerne have barnet og K vil gerne have barnet
2. M vil ikke have barnet og K vil gerne have barnet
3. M vil gerne have barnet og K vil ikke have barnet
4. M vil ikke have barnet og K vil ikke have barnet
Som verden ser ud nu vil det føre til flg. resultater.
1. K føder barnet og M betaler børnebidrag eller forsørger barnet på anden måde
2. K føder barnet og M betaler børnebidrag eller forsørger barnet på anden måde
3. K får en abort og M har det som før, dog mangler han det barn, han gerne ville have
4. K får en abort og M har det som før.
Nummer 1 og 4 er jo ganske fint, da de to der har lavet barnet er enige. 2 og 3 har kun en taber og det er manden. Enten skal han betale til et barn han ikke ville have eller også kommer han til at mangle det barn, han gerne ville have.
Jeg kan godt se at det er kvinden der lægger krop til, men hvis nu grunden i nr 3 er at kvinden ikke har råd til at forsørge barnet eller lysten til at opdrage det, så kan manden jo stadigvæk ikke få barnet i hans varetægt i stedet, da det jo er hendes krop så hun kan vælge en abort.
I 2'eren kan det jo tænkes at grunden til at manden ikke vil have barnet er at han ikke har råd. Han har bare ikke nogen muligheder for at frasige sig barnet på samme måde som kvinder har.
Jeg har tit og ofte spekuleret over dette problem og har faktisk ikke fundet noget svar. Har til gengæld hørt en masse kvinder sige det er fair, fordi det er deres krop. Det virker som om at selvom der skal to til at lave et barn er der kun én (K) der har rettigheder over barnet og muligheder for at frasige sig barnet, hvorimod den anden part (M) bare har at holde kæft og makke ret.
En mulig løsning kunne være dette:
I situation 2 kan man lave en lov, hvor faren fraskriver sig barnet. Derved har han ingen rettigheder eller forpligtigelser overfor barnet. Det er vigtigt, at denne fraskrivelse sker inden abort grænsen er nået, da kvinden så, baseret på dette valg kan vælge om hun stadig vil have barnet, når hun ved der ikke kommer nogle penge fra barnets far. Hun slipper til gengæld også for at skulle give ham samkvemsret.
Hvad synes I om denne problematik?
